Nyheder:

​​​Autisme Specifik STU


Kurser:
Du kan allerede nu tilmelde dig til grundkursus 23/2 2019, følg linket herunder til kurser til private.


Kurser til Fagfolk 


Kurser Til Private



Siden ses bedst i Edge, Chrome og Firefox, på explorer står teksten forkert.


Kompetencecenter Specialisterne er en del af Autismecenter Vest.

Kompetencecenter Specialisterne tilbyder erhvervs og jobafklaring

Kompetencecenter Specialisterne åbnede dørene for de første 6 kandidater d. 13. oktober 2014. Konceptet er inspireret af “Specialisterne” i Ballerup, og der er modtaget oplæring af “Specialisterne” i deres metodikker.

Formålet med “Kompetencecenter Specialisterne” er at hjælpe unge og voksne med en autismediagnose i uddannelse eller i jobs. Vi er en del af visionen “1000 job til personer med autisme” som er støttet af Velux fonden

Vi er beliggende på Ringkøbingvej 108A, 7400 Herning. Vi ligger lige mellem Herning og Snejbjerg, i hjemlige omgivelser i stuehuset på en nedlagt ejendom.

Sidsel og Kristina er erhvervsafklarer med pædagogisk baggrund og mange års erfaring indenfor autisme- og specialområdet,  Kristina er også leder af Kompetencecenter Specialisterne. Brian er -afklarer med en bred IT-faglig baggrund.

Målgruppen er voksne normaltbegavede med autisme (ASF) eller lignende udfordringer. Der bruges IT som redskab til afklaringen.

“Specialisterne” der indgår i navnet “Kompetencecenter Specialisterne” refererer til deltagerne i dette forløb. De er specialisterne, ikke os. Vi hjælper dem blot med at finde ud af, hvad de er specialister i.

Afklaringen strækker sig over 6 måneder. I løbet af de første 3 måneder af forløbet afdækker vi kandidatens særlige kompetencer, interesser og evner indenfor job og uddannelse — samtidig med, at vi finder deres personlige strategi. Personlig strategi handler i korte træk om, hvilke behov der skal opfyldes for at kandidaterne kan trives på en uddannelse eller i et job og hvordan vi får opfyldt disse krav.

De sidste 3 måneder prøver vi denne strategi af i en håndplukket praktik.